Disse vilkår gælder for din brug af Kompensio. Ved at oprette en konto accepterer du vilkårene og giver dit eksplicitte samtykke til behandling af helbredsrelaterede oplysninger.
Kompensio er et digitalt registreringsværktøj til familier og personer med handicap eller særlige behov. Tjenesten giver mulighed for at registrere kørsel, merudgifter og kvitteringer med henblik på dokumentation til offentlige myndigheder og sagsbehandling.
Kompensio er ikke et juridisk rådgivningsværktøj. Det er dit ansvar at sikre, at de registrerede oplysninger er korrekte og opfylder de krav, der stilles af kommunen eller andre myndigheder.
Din konto og dine data gemmes sikkert i Supabase-databasen i Frankfurt, EU. Du kan til enhver tid slette din konto og alle tilknyttede data via Indstillinger i appen.
Kompensio behandler helbredsrelaterede oplysninger (særlige kategorier efter GDPR artikel 9). Ved oprettelse af konto giver du dit eksplicitte samtykke til denne behandling. Samtykket er frivilligt — du kan til enhver tid trække det tilbage ved at slette din konto.
Du kan invitere medbrugere til at registrere data på dine vegne. Det er dit ansvar at sikre at inviterede personer er indforstået med at deres aktivitet registreres, og at de har læst vores privatlivspolitik. Du kan til enhver tid trække en invitation tilbage og fjerne en medbrugers adgang.
Du må bruge Kompensio til lovlige formål i overensstemmelse med disse vilkår. Du må ikke:
De data du registrerer i Kompensio tilhører dig. Vi behandler dem udelukkende for at levere tjenesten og i henhold til vores privatlivspolitik.
Du er ansvarlig for nøjagtigheden af de oplysninger du registrerer. Kompensio er et hjælpeværktøj — vi kan ikke garantere at eksporterede rapporter vil blive accepteret af myndigheder eller sagsbehandlere.
Du kan til enhver tid eksportere dine data som CSV eller PDF via Rapport-fanen, og slette din konto og alle data via Indstillinger.
Vi bestræber os på at levere en stabil og velfungerende tjeneste, men kan ikke garantere 100% oppetid. Planlagt vedligeholdelse varsles så vidt muligt i forvejen.
Vi forbeholder os retten til at opdatere og forbedre tjenesten løbende.
Kompensio er i øjeblikket gratis at bruge. Vi forbeholder os retten til at introducere betaling i fremtiden. Du vil blive varslet med mindst 30 dages varsel inden eventuelle ændringer i prissætning.
Gratis brugere vil altid have mulighed for at eksportere deres eksisterende data, uanset fremtidige prisændringer.
Bæk Søgaard Design er en enkeltmandsvirksomhed. Vi leverer tjenesten "som den er og forefindes". Vi er ikke ansvarlige for:
Vores samlede ansvar kan ikke overstige det beløb du har betalt for tjenesten de seneste 12 måneder. I den gratis version er vores ansvar begrænset til det minimum, der kræves efter dansk ret.
Kompensio-appen, herunder kode, design, logo og tekster, tilhører Bæk Søgaard Design. Du erhverver ingen rettigheder til disse ved brug af tjenesten, bortset fra retten til at bruge appen til det formål den er beregnet til.
Du kan til enhver tid slette din konto via Indstillinger i appen. Alle dine data slettes permanent inden for 30 dage.
Vi kan afbryde din adgang til tjenesten, hvis du overtræder disse vilkår.
Vi kan ændre disse vilkår. Væsentlige ændringer varsles ved login med mindst 14 dages varsel. Fortsætter du brugen af tjenesten efter ikrafttrædelse af nye vilkår, anses dette som accept.
Disse vilkår er underlagt dansk ret. Tvister skal forsøges løst i mindelighed. Kan dette ikke lade sig gøre, afgøres tvister ved de danske domstole med Retten i Odense som første instans.
Bæk Søgaard Design · CVR 28834748
Skovvangsvej 28B, 5610 Assens
appsupport@baeksoegaard.dk
baeksoegaard.dk